Ramsløg er stadig populær

Den vilde plante har været super populær de sidste par år og mange har været i skoven for at høste.
Men man skal være omhyggelig, når man plukker Ramsløg. For måske har der forputtet sig Liljekonval eller Høst-Tidløs i mellem. Begge er meget giftige og har blade, der ligner Ramsløg.

Den nemmeste måde at se forskel på de tre typer er ved at hive en enkelt plante op af jorden. Ramsløg er faktisk den eneste af dem, der har et fint lille, aflangt løg under jorden. Liljekonval har i stedet et net af jordstængler og Høst-Tidløs har en brunskællet stængelknold og et trævlet rodsystem.

Står du for, at skulle etablere et stykke skovhave og vil du være helt sikkert på at få fat i de rigtige planter, kan du købe dem i potter i dit havecenter i april-maj måned. 



Glemt password?