Japankvæde

Det er utroligt, at en så lille og utilnærmelig frugt som japankvæde, kan give en så aromatisk duft. De små gulgrønne frugter dufter når de modner, og er ved plukning stenhårde og virker ikke synderligt spiselige, men du skal ikke lade dig narre. De kan anvendes præcis ligesom æble- og pærekvæde til fx gelé og marmelade. Japankvædens naturlige indhold af pektin sidder i kernehuset, så når du sylter dem, skal du koge kernehuset med.
Oprindeligt indeholdt frugten meget pektin og blev derfor, efter sigende, brugt som syltetøj-frugt idet syltetøjet blev tykt uden at tilsætte ekstra stivelse.
I maj måned er det dog blomstringen der fanger øjet. Røde, orange, rosa eller cremehvide alt efter hvilken sort.
Busken har torne, er meget hårdfør og kræver ingen pasning. Blomstringen og frugtsætningen bliver størst ved placering i fuld sol. Velegnet i busketter eller som solitær.

Chaenomeles Japonica
Beskrivelse:
Lille tæt og grenet busk, der bliver ca. 1 m høj og bred. Teglstensrøde blomster i maj, der efterfølges af gule runde duftende frugter i efteråret. Plantes i almindelig havejord i sol eller halvskygge. Er tørketålende.

Chaenomeles 'Crimson & Gold'
Beskrivelse:
Lav bred busk. Ca. 1 m høj, 2 m bred med mørkerøde blomster ca 4,5 cm store, rigtblomstrende i maj-juni. Placering: sol/halvskygge i alm. havejord. Tørketålende. Velegnet til lave hække, i grupper og espalieret.

Chaenomeles 'Youkigotin'
Beskrivelse:
Lille busk med ubredt åben vækst, der bliver ca. 1 m høj og bred. Cremehvide dobbelte blomster i maj, der efterfølges af gule runde duftende frugter i efteråret. Plantes i almindelig havejord i sol eller halvskygge. Er tørketålende. 

Chaenomeles ‘Pink Lady’
Beskrivelse:
Lav og bred busk, der bliver ca. 1 m høj og 2 m bred. Store rosa blomster i maj-juni, der efterfølges af gule runde duftende frugter i efteråret. Plantes i almindelig havejord i sol eller halvskygge. Er tørketålende.

CHAENOMELES Pink Lady Flora


Chaenomeles ‘Nicoline’
Beskrivelse:
Lille busk med ubredt åben vækst, der bliver ca. 1 m høj og bred. Mørkerøde blomster i maj, der efterfølges af gule runde duftende frugter i efteråret. Plantes i almindelig havejord i sol eller halvskygge. Er tørketålende. Hårdfør.

 CHAENOMELES Nicoline Flora

Fra www.haveinspiration.dk et lille klip om japankvæder:



Glemt password?