Biologisk plantebeskyttelse

Hvad betyder det?
For os her på Gunnar Christensens Planteskole er ”Biologisk plantebeskyttelse” en betegnelse for hvordan vi primært arbejder med vores planter. Det handler simpelthen om logisk plantebeskyttelse.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle brugen af plante- forstærkere og beskyttere. Samtidig øges mængden af naturligt forekommende nyttedyr i vores marker.
Målet er som altid at producere sunde, naturlige og robuste planter. Til gavn for arbejdsmiljøet, vores kunde havecentret, den private forbruger og miljøet.

Hvordan bruger vi det?
I vores produktion arbejder vi med 4 indsatsområder:

  1. Nyttedyr.
  2. Planteforstærkere, også kaldet microbiologiske midler eller biostimulanter.
  3. Nyttesvampe og bakterier.
  4. Basisstoffer, også kaldet abiotiske midler.

Biologisk Plantebeskyttelse

Nyttedyr

Nyttedyr findes overalt i naturen, hvor de er med til at bekæmpe skadedyrene. Fx:

Tripsrovmiden, Amblyseius cucumeris. Nymfer og voksne spiser fortrinsvis første stadie thrips larver. Spiser spidemideæg.

Anthocoris-Rovtæge, Anthocoris nemoralis. Nymfer og voksne lever af bøgebladlus, bladlus m. fl..

Bladlus-snyltehvepsen, Aphidius colemani. Lever af omkring 40 arter af bladlus. Parasitiser bladlus.

Ervi-snylteheps, Aphidius ervi, Lever af bladlus, bla. kartoffel bladlus, parasiterer bladlus.

Bladlus-galmygge, Aphidoletes aphidimysa. Lever af bladlus.

Nematoder, Heterorhabditis bacteriophora. Lever i øresnudebilelarven og spiser larven.

Jordrovmiden, Hypoaspis miles. Lever af organismer i jord niveau, springhaler, mider, larverne af sørgemyg, biller, fluer. Nymfer og voksne lever af thrips pupper.

Spinde-rovmiden, Phytoseiulus persimilis. Nymfer og voksne lever af alle udviklingstrin af spindemider.  

Planteforstærker

Næringsstoffer og organiske molekyler stimulerer planten til øget roddannelse. Samtidig koloniserer de vækstfremmende bakterier i vækstmediet og nedbryder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til lettere optagelige forbindelser. Resultatet er hurtigere rodetablering.

Nyttesvampe og bakterier

Forskellige nyttesvampe kan bruges på forskellig vis. Fx Trichoderma harzianum. Den valgt på baggrund af dens fremragende evne til at kolonisere planters rodnet og beskytte mod forskellige plantesygdomme.
Hvis fx Trianum etablerer sig tidligt i rodzonen, kan den udkonkurrere eventuelle skadelige svampe i kampen om næringsstoffer og plads i vækstmediet. Nyttesvampen er også i stand til at nedbryde skadelige svampes hyfere/mycelium ved at producere enzymer og fungere som hyperparasit.
Et andet eksempel er en bakterie, som virker mod larver. Bakterierne ødelægger larvens tarmkanal, larvens fødeoptagelse standser og larven dør.

Basisstoffer

Basisstofferne findes omkring os. Fx Calcium, natrium, silicium, fosfit, calcium-klorid, svovl og kobber.
Fx kan dækbark tilføres et tyndt lag natron for at højne ph-værdien og dermed fjerne forekomsten af lungemos, Marchantia sp, som kan være et problem i pottedyrkede kulturer.


Målet er at producere sunde, naturlige og robuste planter.

 

Nyttedyr I Din Have



Glemt password?