Gartner til ekspedition af planter

Vi søger en dygtig gartner. Du kan dit gartnerfag og du kender plantekvaliteten havecentrerne efterspørger.


Dine primære opgaver
Du skal arbejde med ekspedition, pakning, ressourcestyring og principperne bag Leanproduktion.
Du skal lede dit arbejdsteam og er struktureret i arbejdet og planlægning.
Du er med til at pakke containere til hele Skandinavien.
Ekspeditionen består af 5-25 personer. Sammen skal I håndtere og kontrollere over 2000 varelinjer og til mange forskellige kunder, i samarbejde med vores salgsafdeling.


Forventningerne til dig
Du trives i frisk luft, højt tempo og har lyst til eller erfaring med at lede mennesker.
Du har overblik, er god til at koordinere og kan styre processer.
Du motiveres af at lede mennesker. Du kan sætte klare mål og opnå resultater.
Du kan skabe et godt fællesskab og ved, hvordan man anviser arbejde og underviser nye medarbejdere.
Du skal være med til at minimere arbejdsgange, ventetid og spild.

 

Kvalifikationer fra jorden
Du har erfaring som gartner, jordbrugsteknolog eller lignende.
• Bredt plantekendskab fra produktion eller detailhandel
• Ledelse er naturligt for dig
• Taler og skriver dansk, og kan tale engelsk.
• Du har kørekort.

 

Danmarks mest naturlige virksomhed
Gunnar Christensens Planteskole ligger i Fjenneslev, midt mellem Ringsted og Sorø. Virksomheden beskæftiger ca. 50 personer og producerer over 1 million planter til engros salg. Virksomheden er førende inden for biologiske- og naturlige bekæmpelsesmidler. Her er gode arbejdsvilkår og gode sundhedsordninger.
Gunnar Christensens Planteskole er familieejet i over 50 år. Du er ikke i tvivl om den familiære stemning. Medarbejderne tages seriøst og informationsniveauet er højt.

Arbejdstid:
Mandag-torsdag kl. 7-16. Fredag kl. 7-13:15.
Arbejdsuge: 37 timer.
Der er almindeligvis ikke weekendarbejde.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10. januar 2018.
Send din ansøgning til Lotte på lotte@gcplant.dk
For yderlige oplysninger ring til Bent på 2122 6960

Tiltrædelse:
1. marts 2018.

Ekspedition Troels 5844

Dahlia

Anders 4075



Glemt password?