Løvfældende bærbærende prydbusk
Bærmispel tiltrækker mange forskellige insekter, når den blomster med fine hvide blomster i april-maj måned. Blomsterne dannes på sidste års grene, så evt. beskæring skal vente til efter blomstringen.
Amelanchier alnifolia er den art af bærmispel, der danner bær og som er anvendelige som frugt. Den kaldes også for Saskatoon og er måske mere retvisende, end bærmispel, som mange forbinder med prydplanten.
Sorten 'Northline' er en opret flerstammet løvfældende busk, der med tiden bliver op mod 2 m høj. Den vokser forholdsvis langsomt. I maj – juni danner 'Northline' et væld af hvide velduftende blomster, der sidder sammen i skærme. Blomsterne besøges flittigt af mange insekter og bier, og netop denne bestøvning giver busken rigelige mængder af blåsorte runde bær, som henover sommeren udvikler sig og er klar til høst fra juli.
'Northline' får aflange ovale grønne blade, der inden løvfald forvandles til et sandt fyrværkeri af flotte høstfarver.
Nem busk
Der er minimal pasning, når først 'Northline' er plantet og har etableret sig. Planten stammer fra det vestlige Nordamerika og er fuldt hårdfør og meget robust. Den trives både i fuld sol og i halvskygge. 'Northline' er oplagt at plante som uklippet hæk, sammen med andre prydbuske i haven eller som solitærbusk.
Bær
Bærrene er på størrelse med store solbær og er tætte i frugtkødet. Smagen er sød og minder lidt om en mellemting mellem blåbær og solbær. De er meget vitaminrige og menes at være på højde med blåbær, når antioxidantindholdet måles. Bærrene kan bruges til saft, marmelade, vin eller som tørret frugt.
Spiselige frugter
Fra slutningen af juni og først i juli måned modnes frugterne. Sorten ’Smokey’ er udvalgt for de op til 1,5 cm store bær, der skal være næsten blåsorte, før de er fuldt modne. Bærrene kan spises i frisk tilstand, bruges i tærte eller til syltning. Bærmispelfrugter har tidligere været brugt som erstatning for korender (små rosiner).
Smukke høstfarver
Amelanchier alnifolia ’Smokey’ får runde ellebladelignende blade, der inden løvfald danner skønne rødviolette høstfarver. Som prydbusk er derfor et aktiv i efterårshaven, hvor den er med til at afslutte havesæsonen med manér.
Nem og fuldt hårdfør
Amelanchier alnifolia er meget hårdføre buske, der stammer fra det vestlige Nordamerika. De trives i fuld sol til halvskygge. Planten stiller ingen særlige krav til jordens beskaffenhed, men bør ikke plantes i jord, der står under vand i vinteren.
Når den først er etableret klarer den også en del tørke.
Andre sorter:
Amelanchier alnifolia 'Martin'
2 - 3 m høj og frodig frugtbusk, der har små mørkegrønne blade, der bliver gule op til løvfald. Blomstrer i maj med små hvide blomster. Blåsorte frugter samlet i klaser, som modner fra august. Placeres i sol eller halvskygge og plantes i alm. veldrænet jord.