LOG IND

Magnolia stellata


En stjerne til forårshaven

Vinteren igennem har stjernemagnolien stået smukt med fine bløde sølvgrå knopper. I marts-april åbnes knopperne og planten dækkes næsten 100% af snehvide 7–8 cm brede blomster, der har ca. 20 blomsterblade, der danner en fin stjerne.
Det er én af forårets allertidligste blomstrende buske og blomsterne holder sig langt ind i april måned.

Stjernemagnoliens blade er grønne og måler 4–10 cm og kendes let på de bølgeformede bladrande. Busken er rigt forgrenet og langsomtvoksende, og når med tiden en højde på 2,5–3 m, og bliver mindst er lige så bred.

Magnolia stellata.

Placering i sol til halvskygge. Den står rigtig flot solitært, men kan også anvendes sammen med rododendron. Stjernemagnolie har brug for humusrig jord og vokser fint i surbundsjord, men er ikke stærkt afhængig af lav pH.

Stjernemagnolie har et let duft og kan tages ind til drivning.