LOG IND

Fragaria Smultron


Skovjordbær er velegnede som bunddækkende planter, men kan også med fordel plantes i krukker, hvor de hængende ampler for alvor giver mulighed for, at planten kan udvikle sig.

Fragaria vesca 'Linnés Smultron' er en svensk udvælgelse med fokus på bær med en rigtig god smag. Sorten danner mange udløbere og er god i både sol og halvskygge. Blomstrer april – maj og sætter bær i perioden juni – august.

Fragaria vesca 'Rödluvan' er ligeledes en svensk udvælgelse med en lidt længere blomstrings- og bærsætningsperiode. Blomster fra maj – september og forholdsvis store røde velsmagende bær fra juni – september. Danner udløbere.

Fragaria x vescana 'Rebecka' er en krydsning mellem skovjordbær (vesca) og jordbær (ananassa). Flotte jordbær med rigtig god skovjordbærsmag. Bliver omkring 20 cm høje og blomstrer i maj med bærsætning fra juni – september. Danner få udløbere.

Fragaria moschata 'Askungen'
Ønsker du en plante, hvor vækstkraften er ekstra stor, så er spansk jordbær et godt valg. Planten danner udløbere og bliver 30 cm høj. Blomstringen er fra juni – september, og de store røde aromatiske bær kan nydes fra juli – august.

Fragaria vescana 'Rebecka'.