LOG IND

Iris


Japanske iris, Iris ensata,

kendes også under synonymet Iris kaempferi. Iris ensata har i Japan været en skattet plante, som forædlere har arbejdet med i mange år. Den betegnes også som sumpiris, men den vokser fint i almindelig fugtighedsbevarende havejord. Plant i surbundsjord for at undgå gule blade. Gød i foråret med rhododendrongødning.

Placeres i fuld sol i fugtig jord.

Sibirisk iris, Iris sibirica,

er meget nemme at få til at trives blandt andre stauder og blomsterløg. 
Det er en kraftig plante, der også klarer at vokse i haven med lidt vildere udseende – hvor konkurrencen fra andre planter er stor. Desuden er det oplagt at plante den ved havedammen.

Placeres i fuld sol eller halvskygge i fugtig veldrænet jord.