De tre nævnte bær hører alle til Rubus-slægten. Det gør brombær og hindbær også, og netop kombinationen af brombær og hindbær har resulteret i taybær, loganbær og boysenbær.
Taybær
I Skotlands forskningsinstitut i Dundee forædles mange bær. Taybær blev første gang resultatet af deres krydsning mellem brombær og hindbær. Tay er navnet på den flod, som løber gennem Dundee. Taybær har smag og aroma som hindbær, men bærrene er langt større, end hindbær. Bærrene modner over en længere periode fra midten af juli og hen mod september.
'Buckenham Tayberry' er en tornløs version af taybær.
Skudlængde 1,5 – 2 m.
Loganbær
Tilbage i 1881 i Santa Cruz i Californien fandt man de første loganbær. Senere – i 1940’erne fandt man ud af, at loganbær genetisk er en krydsning mellem brombær og hindbær. Bærrene er store, men smagen er noget mindre aromatisk end både brombær og hindbær. De er nu gode at bruge til syltetøj og marmelade, og du får hurtigt fyldt skålen med de store bær.
Skudlængde 2 – 2,5 m.
Boysenbær
Frugtavleren Rudolph Boysen fandt blandt krydsninger af loganbær, hindbær og brombær frem til dette velsmagende bær, og fik opkaldt bærret efter sig. Modsat loganbær og taybær er boysenbær aldrig blevet en frugt, som de danske frugtavlere har dyrket professionelt. Det skyldes højst sandsynligt, at boysenbær kan have vanskeligt ved at overvintre hårde vintre. Boysenbær skal plantes på en lun plads – eks. sydvendt mur.
Skudlængde 1,5 m.
Sådan dyrker du taybær, loganbær og boysenbær
De tre nævnte krydsninger er alle tornløse. De danner alle bær på sidste års skud. Bind derfor sommerens grønne skud (uden bær) ud i en vifte på et espalier. Når du har høstet de sidste bær, klippes skuddene af, og nu står næste års bærbærende skud tilbage.
Beskæringen kan også foretages i det tidlige forår, hvor planterne har godt af en portion gødning.