LOG IND

Skovjordbær og Månedsjordbær


Skovjordbær er velegnede som bunddækkende planter, men kan også med fordel plantes i krukker, hvor de hængende ampler for alvor giver mulighed for, at planten kan udvikle sig.

Fragaria vesca 'Linnés Smultron' er en svensk udvælgelse med fokus på bær med en rigtig god smag. Sorten danner mange udløbere og er god i både sol og halvskygge. Blomstrer april – maj og sætter bær i perioden juni – august.

Fragaria vesca 'Rödluvan' er ligeledes en svensk udvælgelse med en lidt længere blomstrings- og bærsætningsperiode. Blomster fra maj – september og forholdsvis store røde velsmagende bær fra juni – september. Danner udløbere.

Fragaria x vescana 'Rebecka' er en krydsning mellem skovjordbær (vesca) og jordbær (ananassa). Flotte jordbær med rigtig god skovjordbærsmag. Bliver omkring 20 cm høje og blomstrer i maj med bærsætning fra juni – september. Danner få udløbere.

Fragaria 'småland'  er en remonterende jordbærsort, som bærer frugt hele sommeren – ofte fra juni og helt frem til efteråret. Den er kendt for sin kompakte og dekorativt vækst, hvilket gør den både velegnet i køkkenhaven, altankasser og krukker.

Fragaria 'rügen' er en remonterende skovjordbær-sort, som giver små, søde og aromatiske bær hele sommeren. Planten har en kompakt og pæn vækstform, og modsat mange almindelige skovjordbær danner den ikke udløbere, hvilket gør den særligt velegnet til krukker, altankasser og som kantplante i haven.

Fragaria 'snövit' er en særpræget  jordbærsort kendt for sine helt hvide blomster og lyse, aromatiske bær. Den har en kompakt og frodig vækst, og bærer frugt over en lang sæson – ofte fra juni og ind i sensommeren. Sorten er både dekorativ og produktiv, og bruges derfor ofte i krukker, altankasser og prydhaver såvel som i køkkenhaven.

Fragaria 'askungen'  er en remonterende  jordbærsort, der giver mange små, aromatiske bær gennem hele sommeren.
Planten har en kompakt og frodig vækst og egner sig særligt godt til krukker, altankasser og som kantplante. Den minder om sorterne ‘Rügen’ og ‘Småland’, men har ofte lidt kraftigere vækst og lidt større bær.

Fragaria vescana 'Rebecka'.