
Tidlige bær med en frisk, let syrlig smag, der minder om en blanding af blåbær og hindbær. Honningbær er hårdføre, nemme at dyrke og blandt de første bær, du kan høste i haven. Perfekte til frisk nydelse, syltetøj eller smoothies – og en magnet for bestøvende insekter.
'BOREALIS'
Duftende blomster og tidlig høst
I april måned blomstrer honningbærbuskene med små cremehvide blomster, der har en dejlig sød duft. Allerede fra slutningen af juni kan man høste de blåsorte aflange bær – en tidlig sommerglæde, som kan nydes direkte fra busken.
'MYBERRY BEE'
LONICERA kamtschatica
Spiselige frugter med sundhedsbonus
De modne bær har en mild blåbærlignende smag – lidt svær at beskrive, så den skal prøves! De bløde frugter kan bruges til marmelade, kager, saft, smoothies eller måske endda frugtvin. Frugterne er rige på vitaminer og bruges i stigende grad til fødevarer.
'AURORA'
'MYBERRY SWEET'
Selvbestøvende – men krydsbestøvning belønnes
Honningbær er selvbestøvende, så du kan høste bær fra én enkelt busk. Alligevel giver to forskellige sorter – ligesom ved blåbær – en mere rig høst, da krydsbestøvning fremmer frugtsætningen.
Dyrkning og pasning
De 1,5 m høje oprette løvfældende buske danner med årene grene med dekorativt afskallende bark. Man behøver ikke beskære busken, men efter 3 – 4 år kan de anbefales at fjerne de ældste grene ved basis for at forynge busken.
Plant honningbær i en god fugtig, men veldrænet jord i sol eller halvskygge.