LOGGA IN

Ribes sang. Blodribs


Værdifuld forårsbusk
Blodribs er en god kontrastplante til den gule forsytia. De mørkerøde enkeltblomster hænger fint i blomsterstande og kigger du nærmere, så er blomsten hvid i midten. Blomsterne er robuste og skades sjældent af nattefrost.
Bierne er glade for dens blomster på en årstid, hvor der ikke er så mange andre blomster, som de kan søge efter føde i. Blodribs danner også små bær, og dem får havens fugle god gavn af.

Hele planten dufter fra kirtler, der hovedsaligt sidder i knopper og blade. Om det er en god duft kan man diskutere, men man finder ikke samme duft blandt andre planter i haven.

Fuld sol giver den bedste blomstring
Man får den flotteste blomstring, når blodribs placeres solrigt. Blodribs er robust, vindfør og nem at dyrke. Man kan godt placere blodribs i halvskygge, men er skyggen for kraftig, så minimeres blomstringen. Vokser i de fleste typer jord.

Ribes sanguineum stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor den vokser i skovåbninger og på klipper. Den er særdeles tørketolerant, når den først er etableret.

Sorten 'Pulborough Scarlet' er en opret, men meget kompakt version af blodribs. De mange grene i busken gør den kraftfuld i udtrykket – især når de mørkerøde blomster fylder busken i april måned.

Bier og humlebier er glade for blodribs, der blomstrer allerede fra marts måned.